Om OS

En virksomhed i fremdrift

Store krav og høj kvalitet

Mc Uldall Maskinfabrik A/S er en virksomhed i fremdrift, der stiller store krav til kvalitet i alle processer, fordi kvaliteten er betingelsen for vores succes.
Først og fremmest har vi en indgroet og nagelfast holdning til kvalitet, der holdes i hævd af mester, svend, lærling og administrativt personale.

Varer, der sendes ud fra fabrikken, skal leve op til de ønskede kvalitetskrav. Vi kører med sidemandskontrol, og der laves målerapporter og tages slutprøver efter endt produktion.

Vi er en velstruktureret virksomhed, og formelt kører vi efter vores egen kvalitetshåndbog, der er baseret på ISO 9001.

Historie

Mc Uldall ApS blev etableret i 1993, og i 2005 blev Mc Uldall overtaget af Niels K. Nielsen og fik en lille navneændring til Mc Uldall Maskinfabrik A/S. Niels har ud fra sine år i branchen fået meget erfaring med fremstilling og bearbejdning af specialemner samt opbygning af specialmaskiner.

Mc Uldall Maskinfabrik A/S er en ordreproducerende virksomhed inden for bearbejdning af rustfrit stål, plast og aluminium. Størstedelen af vores produktion er til levnedsmiddelbranchen, som er underlagt stadig stigende krav til kvalitet og måltolerancer.

Vi er en moderne virksomhed, som er kendetegnet ved at være i stand til at føde nye idéer, der samtidig danner grundlaget for vores vækst.

Glade medarbejdere
Glade kunder

 

Vi har ry for at levere vores emner med en høj finish. Vores nuværende store kunder overvåger kvaliteten af alle vores leverancer, og vi er hos dem kategoriseret blandt de bedste leverandører, også på dette felt.

Virksomhedens maskinpark, samt vores top motiverede medarbejderstab på 30 mand, opgraderes løbende til alsidig produktion, hvor omstilling samt stor fleksibilitet er fundamentet for en velfungerende og effektiv virksomhed.

Vi er altid lagerførende med et bredt sortiment indenfor rustfrit stål, plast, aluminium og diverse ståltyper.

Kvalitetskontrol
& forsendelse

 

Hos Mc Uldall starter vi med kvalitetskontrol, når materialerne kommer ind i huset, inden materialet går i produktion. Under produktion er der sidemandskontrol. Et emne passerer ofte kvalitetskontrollen 3-4 gange, før den leveres til kunden.

Vi arbejder efter ISO9001 standarderne og er fødevarecertificeret.
Vi har certifikater på de fleste af vores materialer; husk at oplyse ved ordre om der ønskes materialecertifikat. Mc Uldall sørger for den nødvendige pakning og mærkning af emnerne, så det er let at gå til, når forsendelsen modtages hos kunden.

Mc Uldall hjælper gerne med fragt, og i lokalområdet leverer vi med egen bil. Ellers koordinerer vi med fragtfører, så vi sikrer den hurtigste transport efter kvalitetskontrollen.

Rating &
kreditværdighed

 

Ratingen sætter karakterer på en virksomheds kreditværdighed. Træfsikkerheden med vores kreditratingsystem hjælper dig med at sige ja til forretninger og nej til tab. Kreditratingen er baseret på oplysninger fra blandt andre Erhvervs- & Selskabsstyrelsen og CVR-registret. Bedømmelsen bliver beregnet ud fra flere end 2.400 beslutningsregler.

AAA – Højeste kreditværdighed
For at opnå en AAA (Trippel-A) skal der være tale om en virksomhed med særdeles god evne til at imødekomme aktuelle betalingsforpligtelser.

AA – God kreditværdighed
For at opnå en AA (Dobbelt-A) skal der være tale om en virksomhed med god evne til at imødekomme aktuelle betalingsforpligtelser. AA er den højeste rating, som en enkeltmandsvirksomhed kan få.

A – Kreditværdig
For at opnå A (Enkelt-A) skal der være tale om en virksomhed med tilstrækkelig evne til at imødekomme aktuelle betalingsforpligtelser.

Du er altid velkommen til at kontakte os